Valg i Canada

Så er der simpelthen en vaskeægte nyhed på bloggen: Der er i dag udskrevet valg i Canada - for fjerde gang på syv år. Og helt historisk sker det på baggrund af et mistillidsvotum pga. nogle lidt for sparsomme oplysninger om regeringens køb af jagerfly og om deres planer for retsvæsenet. Alt sammen ret ligegyldigt, da alle tre oppositionspartier alligevel ville stemme nej til finansloven i næste uge ...

Et par grundlæggende oplysninger om canadisk politik:
Man vælger et parlament efter first past the post-princippet, ligesom i blandt andet England. Den kandidat, der får flest stemmer i en valgkreds, får taburetten - alle andre stemmer er derfor i praksis spildt. Systemet gør det meget vanskeligt for små partier og uafhængige kandidater at blive valgt.

Kun fire partier har reelt en chance:
De Konservative (som af Gud ved hvilken grund har siddet på magten siden 2006, selvom de støttede George Bush, slagter kulturstøtten, vil bruge flere penge på lov og orden i et af verdens mindst kriminelle lande og ikke gør en skid for miljøet).
De Liberale (et midterparti, der kan sammenlignes med Socialdemokratiet, og som vist nok har nogle udmærkede ideer, men begik politisk selvmord for nogle år siden med en stor korruptionsskandale, der involverede store pengebeløb i brune konvolutter).
New Democratic Party, NDP (Canadas SF, der i netop dette valg har det kedelige problem, at deres leder Jack Layton både er i behandling for prostatakræft og i sidste måned undergik en større hofteoperation).
Bloc Quebecois (seperatistparti, hvis eneste formål er at varetage Quebecs interesser nationalt. BQ opstiller kun kandidater i Quebec, men sidder alligevel på over 50 af parlamentets 308 pladser).
Desuden opstiller The Green Party/Le Parti Vert hver gang en del kandidater, men ingen af dem har endnu haft held til at komme ind.

Canadas 22. premierminister (ja, det er et ungt land ...) Stephen Harper (også kaldet Helmet Hair pga. hans ubevægelige stålgrå frisure) står i spidsen for en mindretalsregering, hvilket faktisk er ret unormalt herovre. En regering med flere partier, som i Danmark, kendes ikke her, og allerede i dag på valgkampens første dag har Harper nævnt det uhyggelige ord 'koalition' (mellem de tre andre partier) mange gange som sandsynligt skræmmescenarie, hvis nogen finder på ikke at stemme konservativt.

Jeg kan godt afsløre, at jeg ikke stemmer konservativt. Desværre stemmer jeg heller ikke noget andet, for jeg er ikke canadisk statsborger. Det skyldes ikke uvilje fra min side, men det simple faktum at Danmark stadig ikke har fået ændret den dybt forældede Lov om Indfødsret, der forbyder danskere at have dobbelt statsborgerskab. Det er naturligvis kun et spørgsmål om ganske kort tid, før der bliver rettet op på den fadæse, men indtil da befinder jeg - og tusindvis af andre udedanskere - mig i et demokratisk vakuum uden for indflydelse.

Canadierne stemmer den 2. maj, og jeg skal gøre mit bedste for at formidle de mest interessante valgnyheder videre til jer undervejs.