Årets trend er hjemmelavede julegaver. Jeg bakker fuldt ud op om ideen af både miljømæssige og mere mellemmenneskelige årsager, men har for længst indset, at jeg ikke har talent og tålmodighed til at fremstille bodumkaffekandevarmere eller filtsutsko i bare nogenlunde gaveegnet kvalitet. Derfor bliver julegaven fra mig i 2010 denne hjemmeskrevne blog. A gift that keeps on giving, som man siger herovre i det nordamerikanske, da planen er, at jeg i fremtiden her vil byde på små og store (eller måske ikke SÅ store, for så sælger jeg dem nok i stedet for …) historier fra min side af verden.
Bloggen får fire lag:
1. Canada. Et meget omfangsrigt lag – lige knap 10 millioner km2, som deles af ikke engang 35 millioner mennesker. Her er sædvanligvis stille og fredeligt, men canadierne skal både tage stilling til sælfangst; indvandring i stor stil (med dertilhørende pointsystem); smeltende is i de nordlige regioner med konsekvenser for isbjørne såvel som landets militær, der pludselig skal kunne forsvare den øvre, flydende grænse mod oliehungrende russere, nordmænd og danskere; og en paranoid, men mægtig nabo mod syd med hvem de deler verdens længste grænse.
2. Quebec. Den rebelske, fransksprogede provins, hvor national stolthed kæmper mod et indgroet mindreværdskompleks og derfor ofte minder overraskende meget om Danmark.
3. Montreal. Min skønne, pulserende, farverige, rodede by med de arktiske vintre, tropiske somre og venlige indbyggere.
4. 1896 rue Masson. Det mindste lag, men herfra min verden går – måske endda mere bogstaveligt talt, end jeg bryder mig om at indrømme. Det er både min arbejdsplads og mit hjem, som jeg deler med min mand, Hugues, og vores børn Viktor og Klara, en smuk, men aggressiv kat ved navn Snoro og en snes blandede akvariefisk uden et gram personlighed.
Så forhåbentlig har I lyst til at læse med. Jeg lover til gengæld at spærre ørerne op og bestræbe mig på at finde de gode historier til jer.
Rigtig glædelig jul til alle.
